Metodisk ramme
Metodisk tilgang til arbejdet med unge med kriminalitetshistorik
Den metodiske tilgang hviler på fire centrale komponenter – relationel tilgang, Det Kriminalpræventive Styresystem, Signs of Safety samtaler og individuelle handleplaner – der tilsammen skaber en helhedsorienteret og evidensinformeret indsats.
Den metodiske ramme
Fire metodiske hovedkomponenter
- En relationel tilgang, hvor relation og tillid danner grundlaget for al udvikling.
- Det Kriminalpræventive Styresystem (DKS), som sikrer individuelt afstemte og proportionale indsatser.
- Signs of Safety samtaler (SOS), som sikrer en medinddragende, struktureret og handlingsorienteret tilgang.
- Individuelle handleplaner som løbende justeres og som den enkelte har ejerskab til.
Modellen nedenfor viser, hvordan forløbet starter med en visitation og bevæger sig ind i en cyklisk proces med SOS-samtaler og individuelt tilpassede planer. Når den unge har opnået tilstrækkelig stabilitet og progression, afsluttes forløbet med en planlagt og understøttet overlevering.
Klik på et element i diagrammet
Vælg en fase, en samtaletype eller selve cyklussen for at læse mere om hvert led i forløbet.
Tilgang
Den relationelle tilgang
Relationen er ikke et supplement – den er selve forudsætningen for, at metoderne virker. Det er relationens kvalitet, der afgør om den unge oplever indsatsen som hjælp eller kontrol. En fagligt bæredygtig relation er:
- Professionel – båret af tydelige rammer og ansvar
- Forpligtende – vi bliver, også når det er svært
- Troværdig – vi lover ikke mere, end vi kan holde
- Tålmodig – vi skynder os langsomt og ved at tilbagefald er en mulighed
Den professionelle kontaktperson bærer mange funktioner: samtalepartner, motivator, grænsesætter, strukturholder og tryghedsperson. Relationen er forankret i en faglig kultur, hvor det relationelle forstås som en kerneopgave.
Tænkning
Det Kriminalpræventive Styresystem (DKS)
DKS er udviklet af kriminolog Kasper Fisker og er et praksisbaseret styringsredskab der giver mulighed for at arbejde struktureret, differentieret og målrettet med forebyggelse på individniveau. DKS skelner mellem tre problemområder der danner grundlag for hvilken type indsatser der er relevant og proportional.
Klik for at udforske
Vælg et risikoniveau eller en indsatstype for at se hvordan de hænger sammen.
De tre problemområder
Ingen kriminalitetshistorik, men risikofaktorer til stede. Indsatsen styrker modstandskraft og identitet og må ikke italesættes som kriminalpræventiv, da det kan være kontraproduktivt.
- Udelukkende ressourceorienterede tiltag
- Positiv voksenkontakt og trygge fællesskaber
- Træning i sociale færdigheder og konflikthåndtering
Historik med kriminalitet og kvalificeret risiko for gentagelse, men ikke fastlåst i kriminel identitet.
- Kombination af ressource- og problemorienterede tiltag
- Ugentlige SOS-samtaler og individuelle planer
- Vejledning i job, økonomi og praktisk hverdag
- Mestring af vrede, impulskontrol og emotionel regulering
Kriminalitet er blevet en integreret del af identitet og livsstil. Indsatsen kombinerer alle tre typer tiltag.
- Psykologisk udredning og behandling
- Mentaliseringsbaseret pædagogik
- Tæt samarbejde med politi, kommune og kriminalforsorg
- Aktiv strategisk frakobling fra destruktive netværk
Overblik
De tre niveauer side om side
| Kategori | Primært | Sekundært | Tertiært |
|---|---|---|---|
| Risikoniveau | Lav risiko | Kvalificeret risiko | Høj risiko |
| Kriminalitetshistorik | Ingen | Ja – risiko for gentagelse | Ja – kriminel identitet |
| Indsatstype | Ressourceorienteret | Ressource- og problemorienteret | Alle tre typer kombineret |
| Italesættes som kriminalpræventiv? | Nej – kontraproduktivt | Ja – men ressourcefokus | Ja – direkte og målrettet |
| Eksempler på indsats | Fritidstilbud, mentoring, netværk | SOS-samtaler, handleplaner, vejledning | Psykologisk udredning, kriminalforsorg, netværksfrakobling |
Signs of Safety
SOS-samtaler
Signs of Safety (SOS) anvendes i alle individuelle forløb. Hver samtale følger et fast koncept med tre centrale punkter og danner grundlag for den individuelle plan. Alt noteres på en tavle som skaber visuelt overblik:
Risikofaktorer identificeres og drøftes åbent med den unge.
Beskyttelsesfaktorer kortlægges og styrkes aktivt.
Konkrete tiltag aftales og overføres til den individuelle plan.
Ved næste samtale evalueres de planlagte handlinger og en ny plan udarbejdes. På den måde opdateres den individuelle plan løbende med udgangspunkt i SOS-samtalerne.
Individuelle planer
Beskyttelsesfaktorer vi styrker
Gennem løbende SOS-samtaler opnås en dybere forståelse af den unges styrker og udfordringer, som danner grundlag for en individuel plan der styrker beskyttelsesfaktorer og reducerer risikofaktorer.
- Tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse
- Følelse af at høre til og lykkes
- Positiv selvopfattelse og tro på egne evner
- Sund døgnrytme, rutiner og stabilitet
- Gode konflikthåndteringsfærdigheder
- Stærkt socialt netværk og positive rollemodeller
- Støtte fra familie og venner
- Stabile og ordnede boligforhold
- Deltagelse i foreningsliv og positive fællesskaber
Forskning og evidens
Hvad siger forskningen?
DKPS er forankret i internationalt anerkendt kriminologisk forskning. Her er fire centrale fund der understøtter den differentierede tilgang:
Samarbejde med kommunen
Sådan samarbejder vi med kommunen
Vi er en struktureret og pålidelig samarbejdspartner. Kommunen kan forvente klar kommunikation, løbende dokumentation og aktiv deltagelse i alle relevante møder.
Anvendelse i praksis
DKPS bruges på tværs af vores indsatser
Det Kriminalpræventive Styresystem er en central del af Comebacks kriminalpræventive arbejde og anvendes i flere af vores ydelser.
Forbedringsforløb
Kontaktpersonsforløb der forebygger kriminalitet og støtter den unge i uddannelse og personlig udvikling.
Læs mere →Forløb for udsatte unge mænd
Helhedsorienteret indsats for unge mænd over 18 år med kriminalitetshistorik – med DKPS som metodisk ramme.
Læs mere →Ungdomssanktion – 3. fase
Vi varetager 3. fase med fokus på uddannelse, beskæftigelse og forebyggelse af tilbagefald.
Læs mere →Ofte stillede spørgsmål
Spørgsmål om metoden
Hvad er Det Kriminalpræventive Styresystem (DKPS)?
DKPS er et praksisbaseret styringsredskab udviklet af kriminolog Kasper Fisker. Det bruges til at kategorisere den unges risikoniveau og målrette indsatsen præcist – så der hverken over- eller underdoseres. Systemet skelner mellem tre problemområder: primært, sekundært og tertiært.
Hvad er Signs of Safety (SOS)?
Signs of Safety er en struktureret samtalemetode der bruges i alle individuelle forløb. Samtalen følger tre punkter: hvad bekymrer, hvad fungerer, og hvad skal ske. Det skaber et visuelt overblik og danner grundlag for den individuelle plan.
Hvad er forskellen på de tre problemområder i DKPS?
Det primære problemområde dækker unge med risikofaktorer men ingen kriminalitetshistorik. Det sekundære dækker unge med kriminalitetshistorik og kvalificeret risiko for gentagelse. Det tertiære dækker unge hvor kriminalitet er blevet en integreret del af identitet og livsstil – kriminogen kognition.
Hvorfor er det vigtigt at proportionere indsatsen korrekt?
Forkert dosering kan være kontraproduktivt. Fx kan det at italesætte en indsats som kriminalpræventiv over for en ung i det primære problemområde i sig selv føre til stigmatisering og tiltrækning mod kriminalitet. DKPS sikrer at den rigtige indsats gives til den rigtige person på det rigtige tidspunkt.
Med udgangspunkt i de løbende SOS-samtaler udarbejdes individuelle planer der løbende justeres og afspejler den unges aktuelle behov. Formålet er en fleksibel og målrettet indsats der tilpasser sig den unges udvikling – og skaber en varig, kriminalitetsfri tilværelse.